DI's Erhvervspolitiske Topmøde er den årlige ramme for status over konjunktur, erfaringer og visioner for vækst og vilkår i dansk erhvervsliv – samt DI's årlige Produktpris. Topmødet tiltrække typisk 1.200 erhvervsledere fra hele landet.

Vores opgave var – i tæt samarbejde med DI – at udvikle visuelt koncept og venuedesign for DI's Erhvervspolitiske Topmøde (TAP 1) og 12 Timer for Vækst (TAP 3), informationsgrafik, kommunikations- og kampagnekoncept, kommunikations- og skiltelinie, deltagerkit, scenedesign, udendørsdesign af TAP 1, agenda på mobile web og foto af topledere med kampagneskilte på dagen.

Med det overordnede tema "Danmark som Udviklingsland" valgte vi "Den gode cirkel" som tema for vækst, og indrettede TAP1 på Carlsberg som én stor rotunde. Som ramme for selve topmødets afholdelse skabte vi en 360 graders boksearena, klar til kamp for vækst.

Topmødet blev afviklet med stor succes i et dynamisk, inkluderende miljø med fokus på handling og vedkommenhed. Alle deltagere fik "Den gode cirkel" med hjem i to versioner: en selvklæbende gulvlabel til to-fire personer – og et sæt store kridt med snor og vejledning til at tegne cirklen så stor, at hele virksomheden efterfølgende kunne inkluderes.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan udvikle og gennemføre events, møder, præsentationer eller konferencer, så kontakt Hans Theisen på Tlf. 4057 5002 eller på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..