Sammen med filmfestivalen BUSTER har vi siden 2013 hjulpet med at udvikle kommercielle partnerskaber til festivalen. Det er blevet til en række spændende, sjove og relevante løsninger, der bl.a. har bragt festivalen tættere på VIAPLAY, Pågen, UPS, Carlsen Forlag og ALINEA.

Partnerskaberne har skabt værdi for alle. UPS har med deres partnerskab vist, at de er blandt de bedste til at hente og levere film fra hele verden og til København. Carlsen har med stor iver, hjerte og glæde været med til at skabe et af BUSTERs bedst besøgte events - CARLSEN Kavalkaden i Amager Bio. VIAPLAY har med konkurrencer og præmier fået fastslået, at viaplay.dk rummer den måske bedste kollektion af børnefilm og serier blandt de danske streamingtjenester. Pågen har sikret, at børn og unge har sat tænderne i lækkerier. BUSTER har fået partnere, der har leveret indhold, aktiviteter, præmier, foredragsholdere, illustratorer, forfattere, arrangementer, vareprøver og samplinger. Og så selvfølgelig også penge.

Alle har de bidraget til at gøre festivalen bedre, sjovere, fagligt mere spændende, dygtigere og meget andet. Og til i fællesskab at skabe de muligheder, hvor partnerne kan skinne sammen. Sådan som rigtige partnere gør. Som f.eks. da Thise Mejeri støttede op omkring et tema om bæredygtighed på dokumentarfestivalen CPH:DOX og trykte dette på 330.000 mælkekartoner.

Hvis du er interesseret i kommercielle partnerskaber er du altid velkommen til at ringe til Hans Theisen på 4057 5002.

I forbindelse med afviklingen af CPH PIX udviklede vi i samarbejde med HBO Nordic et partnerskab omkring film festivalen. Kampagne-tiltagene tog afsæt i film festivalen som platform, og vi matchede muligheder og udviklede idéer til, hvordan samarbejdet kunne give værdi på begge sider af bordet. Målet med samarbejdet var at skabe værdi for HBO Nordic gennem PR, omtale, anbefaling og markedsføring af hbonordic.com og relevante serier med fokus på den samtidige lancering af Game of Thrones sæson 4.

Partnerskabet kulminerer i afviklingen af en gigantisk succes-aften, hvor CPH PIX i samarbejde med HBO Nordic "slår dørene op" for sæsonpremiere på Game of Thrones til en Open Air visning af første afsnit foran flere end 2.000 gæster i Østre Anlæg i indre København..

Ud over aktiveringen bød samarbejdet også på galla-event, sponsorering af award-uddeling, konkurrence på facebook, uddeling af trial-voucher, visning af show-reel foran PIX-film i biograferne, massiv HBO Nordic sponsoreksponering og en tre-siders advertorial/wrapper udviklet til festivalens officielle avisprogram.

HBOstole

oestreanlaeg

I 2013 arrangerer min daværende kollega Jan en date, der skal vise sig at være et rigtig godt match. TDC møder Ida Corr. Resultatet bliver til en række film, on-line aktiviteter, print annoncer og social media activation, der via involvering og konkurrencer gør "Mit TDC"-kampagnen til en succes. Spørger du os, bliver partnerskabet et skoleeksempel på, hvordan en kunstner kan møde en kommerciel platform og skabe værdi, der kommer begge parter til gode. Kampagne og kommunikationsplatform blev udviklet af BoyeSpellerberg.

TDC